Sommeren der kom og gik….

august 15th, 2011

Så blev der sommer og sandelig om ikke den er ovre igen med det samme……

Vi har været en del ture i Løvel i sommeren, hvor vi har grillet, plukket blomster og svedt på terrassen. Matilde og farmor har hygget sig sammen i køkkenet og haven, og vi har haft fine buketter med hjem hver gang der har pyntet så fint herhjemme.

Vi har også været i Bjerregrav hos Marianne og Erik, hvor det lykkedes os at nyde et koldt glas hvidvin i haven mens alle børnene sov deres middagslur…. aaah det var herligt. Senere hyggede Isak og Matilde sig med moddelervoks og Isaks nye legetårn blev inviet.

Oldemor har været på besøg og havde en flot flot Hortensia med, som har fået plads i bedet. Også en Smølfine til Matilde havde hun med. Smølferne er et kæmpe hit herhjemme lige nu, men desværre kunne hun ikke holde til at blive sovet med om natten, så hun har kun én arm nu…. :-)

Turen er også gået til Brønderslev et par gange for at se mormor og Arnes nye hus. Det er bare så fint og hyggeligt. Mor havde været på loftet og finde Cecilies gamle legetøj frem til Matildes store begejstring og hun sad og rodede i kasserne hele dagen.

Onkel Thomas og farfar var forbi en dag. Vi hyggede os med at spille fodbold i haven og fik spareribs med det hele til aften. En rigtig dejlig dag.

Helle og Lars og fået en lille Victor og ham har vi været nede og se. Han var bare så fin og en rolig lille dreng. Matilde hjalp til med at bage en kagemand som vi tog med derned.

Emilie har fået 2 tænder og er blevet vaccineret…. den store pige… det går simpelhen så stærkt… Matilde og Emilie er rigtig begyndt at have sjov med hinanden – det går lige i hjertet når de griner sammen. Storesøster kan dog stadig blive utilfreds hvis Emilie snupper yndlingstingene… Men det er jo også helt okay :-)

Vi har også holdt gadefest. Rigtig hyggeligt! I år var det mændende der skulle stå for maden. Vi har styr på det! blev de ved med at sige…….    Der gik ild i grillen og de måtte køre i brugsen efter nyt kød men kl 20 var der mad :-) Farmor var bestilt til at passe pigerne men Emilie havde været dårlig og ked af det hele ugen fordi hun lige var blevet vaccineret, så vi afbestilte barnepigen… selvfølgelig sov Emilie som en sten den nat…

Vi har været hos morfar og bedste og få ordnet hår og få lækker frokost. Bagefter gik vi i parken og fodre ænder inden vi gik hjem og fik kaffe og is. En rigtig hyggelig dag. Her fik vi også hilst på det nye familiemedlem Sofus.. så sød og vakker.

Derudover har vi bare hygget os sammen og nusset i hus og have :-)
image
image
image
image

  • About

    This is an area on your website where you can add text. This will serve as an informative location on your website, where you can talk about your site.

  • Blogroll
    • Galleri Bogner - Johannes Bogners galleri med malerier
    • Højer.org - Hvis du skal bruge en dygtig folkeskolelærer, så er det her du skal hen :) Krydret med kunst af høj kvalitet
    • Salon Krøllen - Birgittes hjemmeside for Salon Krøllen, få fixet lokkerne i rette længder i Brønderslev :)
  • Admin