Fødselsdagsfest (to og tre)

marts 28th, 2010

Så fik vi fejret Matilde med manér. Lørdag sammen med mormor Pia, Arne, Cecilie, Stefan, oldefar Orla, Vibeke og oldemor Else. Søndag var det så farmor Lis og Villy, bedste Birgitte, Christine, Camilla og Simon. Begge dage var rigtigt hyggelige, selvfølgelig med boller, lagkage og kagemand. Det væltede ind med flotte gaver, og ikke mindst flot gavepapir :D

I dag er det Matildes fødselsdag Hurra hurra

marts 25th, 2010

Så oprandt dagen hvor vi mindes den smerte Marlene lå i, i utallige timer, før vores lille yndlingstøs kom til verden. 1 år allerede, det er jo vildt! Vi stod op kl 6.15 i morges ved at vi kunne høre Matilde stå og råbe inde fra sengen, stor var hendes forbavselse, da vi kom syngende ind på værelset med videokamera – og så lå vi ellers alle tre og hyggede os indtil det var tid til der skulle lidt mad på bordet.

Dagen er gået i legestue for Matildes vedkommende, med medbragte flødeboller, som vakte stor jubel og masser af chokoladepletter på børnene – så har vi endelig givet lidt igen :)

Der var tonsvis af hilsner på sms fra morgenstunden, og et fint kort fra morfar og bedste – så tusind tak for det!

Tillykke med fødselsdagen Matilde – den første af mange, som vi vil glæde os til at fejre med dig!

Første fødselsdagsfest (ud af tre)

marts 21st, 2010

Så fik vi ‘klaret’ den første fødselsdagsfest for Matilde. Idag var Thomas, far og Bente, Marianne, Erik og Isak på besøg til en gang fødselsdagsboller og kagemand. Det var bare rigtigt hyggeligt. Nu mangler vi bare to ‘fester’ mere i næste weekend, og ikke mindst den helt store dag på torsdag :)

Længe undervejs ..

marts 16th, 2010

Det går desværre ikke så godt med at opdatere siden i tiden, og det er såmænd ikke fordi der ikke sker noget – tværtimod. Tiden flyver nærmest afsted, Matildes fødselsdag er lige om hjørnet, det samme er foråret – heldigvis. Som de fleste andre har vi været godt og grundigt dækket af sne, den er så småt ved at være væk nu, men vi trænger også til at se noget græs snart.

matilde_februar

  • About

    This is an area on your website where you can add text. This will serve as an informative location on your website, where you can talk about your site.

  • Blogroll
    • Galleri Bogner - Johannes Bogners galleri med malerier
    • Højer.org - Hvis du skal bruge en dygtig folkeskolelærer, så er det her du skal hen :) Krydret med kunst af høj kvalitet
    • Salon Krøllen - Birgittes hjemmeside for Salon Krøllen, få fixet lokkerne i rette længder i Brønderslev :)
  • Admin