Besøg af sundhedsplejersken

september 30th, 2009

Så er der gået over 2 måneder siden sundhedsplejersken var her sidst, og det er jo altid spændende at få svar på de spørgsmål man har samlet sammen, og ikke mindst få at vide om man gør det godt nok – det er jo en udfordring at være blevet forældre .. Heldigvis (eller selvfølgelig om man vil) trives Matilde som hun skal, og udvikler sig som det forventes, så det er jo dejligt. Hun vejer nu 7700g og er 72,5 cm lang – så det er en lang slank pige vi har sat i verden :)

Tillykke med ½ års fødselsdag!

september 25th, 2009

25. september .. det er allerede et halvt år siden Matilde kom til verden, det er ikke til at forstå. Når man ser nyfødte i fjernsynet kan man slet ikke forholde sig til at hun også har været så lille – men det er jo ikke nødvendigvis dårligt at man ‘glemmer’ det, det gør bare oplevelsen endnu større, at hun vokser og vokser og mere bliver et lille menneske. Det ender jo nok med at hun også begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvad far siger, om det nu også altid er det rigtige!?
TILLYKKE MED ½-FØDSELSDAGEN MATILDE!

Mere fødselsdag – sidste i denne omgang :)

september 20th, 2009

Så fik vi endelig planerne til at passe samme, og flokken fra St. Blichersgade i Brønderslev fik tid til at kigge ned til brunch idag. Det var bare rigtigt hyggeligt – og brunch går man jo ikke helt galt i byen med – æg og bacon er jo de vigtigste ting i madpyramiden – det er jeg sikker på svigerfar osse vil give mig ret i .. :)

Tænder

september 10th, 2009

Der er godt nok noget i gære på tand-fronten .. Matilde tygger og tygger, og gumler på sine gummer, og kan ikke få nok af sin bidering, som bliver kørt på gummerne så det næsten hyler. Så vi er spændte på om der snart bryder en tand eller to igennem – det bliver sjovt at se den bette pige med tænder :D

Matilde til lægen

september 10th, 2009

Matilde måtte til læge i morges, hun har haft rød numse i et par dage nu, og det er gået hen og er blevet små blærer, så zink-salve virker ikke længere. Lægen mente det var en slags svamp, så nu har vi fået noget at smøre med tre gange om dagen, så håber vi det hjælper.

Tandsten

september 9th, 2009

Idag måtte vi havde Olsen til dyrlægen. Han har gennem længere tid tabt sig en del, og vi har fundet en sort plet på en tand, så der var ikke så meget at rafle om. Jeg kørte ham derop kl 8 i morges, og gav dem den nødvendige information, og så var det ellers bare at tage hjem og vente. Kl 12 hentede jeg ham igen, og han var selvfølgelig vind-og-skæv og sulten som bare pokker. Det var heldigvis kun tandsten han havde, men nu har han til gengæld perlehvide tænder, og virker faktisk til at være en gladere kat – så det var alle pengene værd! Nu får vi se om han bliver mindre skæv i løbet af natten .. han er stadig hårdt ramt :D

Idag er det Marlenes fødselsdag, hurra hurra

september 4th, 2009

Ja så runder Marlene det første rigtigt skarpe hjørne – 30 år .. Det blev fejret med morgenmad og gaver – og selvfølgelig blev flaget hejst!

Continue reading »

5 mdrs undersøgelse

september 3rd, 2009

Så blev Matilde vaccineret, målt og vejet – hun er nu 69 cm lang, og vejer 7510 gram. Vaccinationen blev taget i stiv arm, kun et par lille piv, og så op til mor, hun er en sej bette en hende Matilde!

Stor pige og Tripp Trapp

september 1st, 2009

Det går stærkt, Matilde vokser og vokser, og nu kan hun sidde selv – så nu bliver hun placeret i sin Tripp Trapp stol, som hun fik af Anette og Lars, ved spisebordet, så hun rigtigt kan følge med i hvad der sker ved bordet. Det er nu så hyggeligt – og dejligt at hun nu kan sidde med og vi andre kan få lidt friere hænder :) Det betyder jo så at vi er nødt til at slæbe vores Ikea højstol med rundt til bedsteforældrene i fremtiden, men mon ikke vi finder plads i Méganen til den osse?

  • About

    This is an area on your website where you can add text. This will serve as an informative location on your website, where you can talk about your site.

  • Blogroll
    • Galleri Bogner - Johannes Bogners galleri med malerier
    • Højer.org - Hvis du skal bruge en dygtig folkeskolelærer, så er det her du skal hen :) Krydret med kunst af høj kvalitet
    • Salon Krøllen - Birgittes hjemmeside for Salon Krøllen, få fixet lokkerne i rette længder i Brønderslev :)
  • Admin